Foredrag - Peter Dyreborg                                       Du står her: Forside > kalender > Foredrag - Peterr Dyreborg

Digteren og Danmarksmesteren holder foredrag i Aalborg

Peter Dyreborg ( peterdyreborg.wordpress.com ) er født og opvokset i Frederikshavn, og i dag er han jurist i Skatteministeriet og bosat i København. Men han er også forfatter og digter, har udgivet fem bøger og er Danmarksmester i Poetry Slam, en særlig blanding af digtoplæsning og stand up comedy.

                          PR-foto: Claus Christensen

Gennem de seneste 10 år har Peter Dyreborg gjort sig bemærket med en række opsigtsvækkende bøger. Han har bl.a. udgivet Danmarks første digtsamling med reklamer i, hvilket gjorde ham landskendt i 2003, og i 2008 udgav han den første danske digtsamling til mobiltelefon. Derudover er han kendt som koncept-kunstner og foredragsholder, og er én af de bedste udøvere af performance-poesi.

Fri entré. Arrangementet er støttet af Kunstrådets Litteraturudvalg.

Søndag den 7. december kl. 14.30 til 15.30
Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Arrangør: 57º Nord